Rundt om Hejlsminde

Vi starter med udsigt over området syd for Hejls Kirke og går fra kirken ad Trappendalvej til skrænterne langs Lillebælt frem til havnepladsen ved Hejlsminde. Derfra langs Noret retur til Hejls Kirke.

Vi starter med udsigten sydover fra Hejls Kirke – og kigger lidt på kirken udefra – og med en lille tur ind i kirken om muligt. Derpå går vi ad en grussti, passerer landevejen over til Fodboldgolfbanen, ad stien frem mod Trappendalvej – med et par stop undervejs – frem til kystskrænten mod Lillebælt. Fra skrænten er der udsigt mod Brandsø, som fik besøg af svenske tropper i vinteren 1658, og selvfølgelig ud over det skønne Lillebælt. Vi går ned mod det gamle Hejlsminde, til havnepladsen, fiskerlejet og badestranden. Området blev ramt af stormfloden i 1872 og var grænseområde mod Tyskland 1864 – 1920. Videre langs Noret, som er et internationalt beskyttet vådområde – Ramsarområde, forbi fiskerhytterne, hvorfra man blussede og fangede ål. Vi drikker kaffe undervejs og gør et par stop med fortælling om historie og natur. Måske er vi heldige at se særlige fugle undervejs.

Gratis pr. deltager
Dato
Thu. 23. Jul. 2026
Starttid
kl. 13:00
Makstid
Sted
Hejls Kirke, Hejls Kirkevej 21, 6094 Hejls
Vis rutevejledning ›
Book din plads →

Tilmelding sker via arrangørens side